Velkommen på uddannelsen til multimediedesigner

Her på siden har vi samlet en række vigtige oplysninger til dig, som er ny studerende på multimediedesigneruddannelsen. Klik på overskrifterne for at læse indholdet.

Frem til studiestart kan der blive lagt flere oplysninger ind, så kig på siden nogle gange i løbet af august og tjek, om der er nye oplysnin­ger til dig.

Vigtige datoer

Studiestartsmøde

11. august 2021 kl. 16.00-17.00

Studiestart

Mødetidspunkt:
Mandag d. 30. august kl. 10.00

Mødested:
Erhvervsakademi MidtVest
Gl. Landevej 2
7400 Herning 

Lokale:
2.213

Inden studiestart har du mulighed for at deltage i et studiestartsmøde, hvor du får vigtige informationer til brug for din studiestart (bl.a. om bøger til uddannelsen, skema, hold m.m.). 

Til mødet vil du også møde nogle af dine kommende klassekammerater. Du får desuden mulighed for at tale med undervisere, studievejleder og SU-medarbejder.

Der er ikke krav om deltagelse, men vi vil kraftigt opfordre dig til at deltage. Tilmelding er ikke nødvendig.

Boglisten, der evt. også indeholder oplysninger om minimumskrav til computer, forventes at være klar fra uge 32. Du kan finde boglisten her.

Bemærk: Du skal holde øje med, at boglisten er gældende fra studiestart 2021. 
Hvis der står 2020 på listen, er det fordi, der endnu ikke er lagt en opdateret bogliste ind. Du skal først købe bøger, når du har boglisten for 2021.

Vi gør opmærksom på, at det fuldt ud er dit ansvar at indkøbe bøger til studiet inden studiestart.

Her finder du programmet for introugen.

PROGRAM

Skema for første semester kan ses her.

SKEMA

- med ret til ændringer!

Du skal betale for studiematerialer, studiekort, JTI-test, InnoCamp, kopi/print mm.
Det er obligatorisk og skal betales inden studiestart via dette link - hvis din uddannelse ikke kan vælges skyldes det, at de sidste beløb ikke er klar. Tjek venligst senere. 

Husk at vælge den rigtige uddannelse/by samt "billet-type", når du kommer ind på linket.

Når du har bekræftet, at du ønsker at starte på uddannelsen, kan du 3-4 dage efter søge SU. 

Du skal bruge dit NemID til at logge på "minSU” på su.dk.

Du kan tidligst søge om SU en måned før den måned, hvor du er berettiget til støtte. Da du er berettiget til SU fra 1. september, kan du tidligst søge om SU fra den 1. august.

Læs mere om SU her

Har du spørgsmål vedrørende SU, er du meget velkommen til at kontakte vores SU-medarbejder. Se her for kontaktoplysninger.

Hvis du har en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, er det muligt at modtage støtte, der sikrer, at du kan uddanne dig på lige fod med andre, selvom du har en funktionsnedsættelse.

Læs mere HER om støtteformer, ansøgningsmuligheder, sagsbehandling mm. 

For rådgivning og vejledning

Skriv til sps@eamv.dk eller ring på tlf. 2969 8171.

Du kan læse mere om specialpædagogisk støtte her.

OBS: Der er lang sagsbehandlingstid fra styrelsens side. 
Det er derfor vigtigt, at ansøgningerne bliver lavet så snart du er optaget og indskrevet på studiet. 

Hvis du efter studiestart tænker, at det kunne være en hjælp med støtte, skal du ligeledes få søgt så hurtigt som muligt. 

Hvis du er optaget på uddannelsen som led i en revalidering, er det vigtigt, at du hurtigst muligt giver os besked om dette på mail studieadm@eamv.dk. I mailen skriver du dit navn og den uddannelse, som du er optaget på, samt hvilken kommune eller hvilket jobcenter, der har bevilget din revalidering.

Vi har ikke brug for andre informationer fra dig, da vi herefter vil få tilsendt de relevante dokumenter fra kommunen/jobcentret.

Her kommer der oplysninger om DSR's arrangement for nye studerende.

Vi har oprettet en årgangsgruppe på Facebook, som vi vil opfordrer dig til at blive medlem af.
Du kan blive medlem ved at klikke her:

Gruppen må anvendes til at dele studiemiljø- og studierelevante opslag som fx informationer fra DSR, spørgeskemaer til gruppearbejde, informationer om fester og andre arrangementer og meget mere. 
EAMV vil anvende gruppen til at orientere omkring studierelevante tiltag fra foreninger, bibliotek, egne arrangementer, studiejob mv. Bliv en del af gruppen og gå ikke glip af sociale aktiviteter og begivenheder.