Vi tilbyder også kurser og efteruddannelse på akademiniveau. Uddannelserne er tilpasset erhvervslivets krav til kompetencer inden for bl.a. administration, markedsføring, økonomi, ledelse, it og transport.
Efteruddannelserne på EAMV er både for dig, der ønsker at opkvalificere dig, så du matcher de stigende krav i en besat stilling eller dig, som ønsker at søge nye karriereveje. Du kan gennemføre en hel efteruddannelse eller læse enkelte fagmoduler, der er særligt relevante for dig.
Du kan selv sammensætte din uddannelse på tværs af de forskellige linjer, og det brede udvalg af valgfag sikrer dig et relevant forløb. Vores efteruddannelser er tilrettelagt således, at du har mulighed for at læse, mens du fortsætter med at arbejde.