To studerende går i gangen på EAMV

Uddannelser med økonomi og finans

Er du vild med økonomi og tal? Drømmer du om at arbejde som ejendomsmægler eller med rådgivning i fx bank, pensionsselskab eller en økonomiafdeling. Så er du kommet til det helt rette sted.

Uddannelser til dig, der er vild med økonomi

Du er nok landet her, fordi du kan lide at arbejde med økonomi og tal. Og nu overvejer du, hvordan du kan skabe en karriere inden for det felt.

Vi anbefaler (selvfølgelig) en videregående uddannelse.

En uddannelse med økonomi, tal og rådgivning i fokus er en stærk vej til for dig, der drømmer om en karriere som fx:

  • ejendomsmægler
  • forsikringsansvarlig
  • økonomimedarbejder eller
  • bankrådgiver

Få personlig vejledning af vores studievejleder

Læs mere

Finansbachelor eller finansøkonom?

På EAMV kan du vælge mellem to forskellige finansielle uddannelser: finansbachelor eller finansøkonom.

Finansbachelor tager 3,5 år og er for dig, der kan lide at studere og finde svar på praksisnære problemstillinger i den økonomiske og finansielle verden.

Finansøkonom tager 2 år og er for dig, der vil arbejde med økonomisk rådgivning og salg, men gerne vil hurtigere ud på arbejdsmarkedet.

Stor interesse for økonomi

Jeg har valgt at læse til finansbachelor, fordi jeg har en stor interesse inden for økonomi. Og så kan jeg lide de brede muligheder, uddannelsen giver mig.

Den er et godt fundament, for at man kan komme ud i mange forskellige, økonomiske stillinger.

Lone, studerende på finansbacheloruddannelsen

Kombination af skolegang og praktik

Det bedste ved at studere på finansøkonomuddannelsen er, at jeg kan kombinere skolegang og praktik.

Jeg får  konkret viden, som jeg kan bruge, når jeg efter mit studie skal starte som revisorelev.

Sara, studerende på finansøkonomuddannelsen

Springbræt til fremtiden

Jeg har valgt at studere på EAMV, fordi jeg ser det som et springbræt til fremtiden og til en karriere inden for forsikring. 

Det bedste ved at være studerende på EAMV er helt klart læringsmiljøet, sammenholdet og de fantastiske undervisere. Der er ikke to dage, der er ens på uddannelsen. 

Anette, studerende på finansøkonomuddannelsen