Forskningens Døgn 2023: Bæredygtig forbruger og brugeradfærd

Vi lægger sikkert fra land med en god kop kaffe eller te i EAMV's kantine.

”Kan kål og kikærter klare klimakrisen?

V. Bente Halkier, professor, sociologisk institut, Københavns Universitet 

De almindelige forbrugere bliver tillagt ansvar for at være med til at ”løse” klimakrisen ved at lægge deres madvaner om i retning af at spise langt mere planterigt.

Men forskningen i forbrugsvaner viser, at det ikke er så ligetil.

Ofte forestiller organisationer og virksomheder sig, at den individuelle forbruger bare kan vælge anderledes. Men her tager man så ikke højde for, at madvaner er sociale, og at forandring af vaner kræver andet og mere end f.eks. informationskampagner.

Oplægget handler om, hvad forbrugeradfærd er, hvad madvaner er, hvordan begge dele bliver vedligeholdt og hvordan de kan ændres i retning af mere planterig mad, samt hvordan forskellige virkemidler på området mad og klima fungerer.

Bente Halkier er professor ved Sociologisk Institut, Københavns Universitet.

Hun har i de sidste 25 år forsket i forbrugernes håndtering af, når deres madvaner bliver problematiseret via forskellige samfundsmæssige diskussioner, så som klima, miljø, risiko, sundhed og kvalitet.

Bente Halkier har publiceret en lang række artikler om emnet i f.eks. ”Journal of Consumer Culture”, ”Appetite” og ”Consumption and Society”.

Hun er i øjeblikket leder af eller med i flere projekter, som handler om klima og madforbrug, f.eks. ”Sociale drivkræfter og barrierer for klimavenlig kost”, i samarbejde med Danmarks grønne tænketank Concito og finansieret af Velux Fonden. Bente Halkier er medlem af Klimarådet, hvor hun er eksperten på adfærd.

Det er især rammerne omkring vores hverdagsliv, som afgør, hvad vi gør i de forskellige sammenhænge, hvor vi kan gøre noget enten mere eller mindre bæredygtigt.

Vi kan mene, at noget ud fra en bæredygtighedsbetragtning er det rigtigste at gøre, men hvis rammerne i en given situation tilskynder noget andet, oplever vi det som acceptabelt – følelsesmæssigt og socialt - at gøre dette.

Med eksempler på, hvordan rammerne omkring vores hverdagsliv sjældent tilskynder eller gør det oplagt at gøre det bæredygtige, vil Lina inspirere jer til at tænke på hvordan I, i jeres fremtidige virke, kan bidrage til, at bæredygtige måder at gøre det ene eller det andet på, bliver mere normale fremfor aktive til- eller fravalg, som føles som afsavn eller ekstra indsats.

Oplæg v. Lina Katan, Ph.D., specialkonsulent, forbrugeradfærd, Dansk Affaldsforening 

Bæredygtig praksisomstilling

V. Kirsten Gram-Hanssen, professor, Institut for Byggeri, By og Miljø, Aalborg Universitet

Kirsten Gram-Hanssen er professor i bæredygtigt hverdagsliv ved Institut for Byggeri, By og Miljø ved Aalborg Universitet i København. Hun er internationalt anerkendt for sin forskning, særligt indenfor boliger, energiforbrug og praksisteori.

Hun har udgivet bogen Bæredygtig praksisomstilling, som hun vil fortælle om i dette oplæg. Bogen, og oplægget, omhandler den bæredygtige omstilling som er nødvendig i forhold til fremtidens klima.

Kirsten viser hvordan teknologier, infrastrukturer og det hverdagsliv, vi alle lever, skal forstås i sammenhæng og ikke uafhængigt af hinanden, hvis vi skal sikre en bæredygtig fremtid.

Bogen viser, hvordan nye teknologiske muligheder sætter nye normer for, hvad vi opfatter som det gode og normale liv, og det er disse sammenhænge, vi skal arbejde med, fremfor at se på enten effektiv teknologi eller individuelle adfærdsændringer.

Simon er selvstændig bæredygtighedspsykolog med en Ph.D. i bæredygtighedspsykologi og bæredygtig trivsel fra Psykologisk Institut på Aarhus Universitet. 

Han bruger psykologien ind i spørgsmålet omkring bæredygtighed. Særligt i forhold til adfærdsforandringer, bæredygtighedsdidaktik samt bæredygtig og regenerativ trivsel.

Oplæg v. Simon Elsborg Nygaard, Ph.D., selvstændig bæredygtighedspsykolog, Nygaard Bæredygtighedspsykologi

Nærmere info følger.

EAMV byder alle deltagere på frokost.

Nærmere info følger.