Bliv en del af EAMV's ambassadørteam

Som studieambassadør får du et fleksibelt studiejob, hvor du hjælper andre med at blive mere afklaret omkring valg af videregående uddannelse. Du byder selv ind på de opgaver, du vil være en del af.

Ambassadører-teamet er en gruppe af studerende på EAMV, som særligt studievejledning og kommunikation inddrager i forskellige typer opgaver.

Du bliver derfor repræsentant for såvel din egen uddannelse som for hele EAMV og samtidig rollemodel for andre unge, der snart skal vælge uddannelse. 

Hvad laver en studie-ambassadør?

Som ambassadør byder du selv ind på, hvilke opgaver du vil deltage i. Det er ikke en forudsætning, at du har lyst til at være involveret i det hele. Eksempler på opgaver kunne være:

  • Deltage i Åbent Hus-arrangementer på EAMV
  • Deltage i uddannelsesmesser i det midt- og vestjyske
  • Være aktiv på EAMV's Facebook og Instagram
  • Lave rundvisninger på EAMV
  • Være ”vært” når vi har gæster inde som ”studerende for en dag” 
  • Deltage i brobygningsaktiviteter med HF- og gymnasieelever
  • Hjælpe til i uge 43 med StudiePraktik
  • Holde oplæg om ”Livet som studerende på EAMV”
  • Indgå i interviews og videoer til fx hjemmeside og annoncering
  • Andre aktiviteter der kan opstå hen ad vejen – ideer er altid mere end velkomne!

Vil du være med?

Lyder ovenstående som noget for dig? Så send en mail til studievejleder og brobygningskoordinator Simone Torp på mail: sit@eamv.dk

  • Frist for studerende i Holstebro: mandag den 12. september
  • Frist for studerende i Herning: mandag den 26. september

Introduktion og aflønning

Efter ansøgningsfristen holder vi introduktion for alle nye ambassadører.
Vi starter med en individuel velkomst, hvor vi inviterer dig ind til en kort samtale, så vi får mulighed for at møde og hilse på hinanden. Efterfølgende holder vi en fælles introduktion i både Herning og Holstebro, hvor I bliver godt klædt på til at være studieambassadør og møder hinanden på tværs af uddannelser.

Datoer for introduktion i Holstebro

Individuel introduktionssnak: tirsdag den 20. september

Fælles introduktion: tirsdag den 27. september kl. 13:00-15:00

Datoer for introduktion i Herning

Individuel introduktionssnak: tirsdag den 4. oktober

Fælles introduktion: onsdag den 12. oktober kl. 13:00-15:00

Løn

Som studieambassadør aflønnes du for dit arbejde med en timeløn på 120 kroner.

Har du spørgsmål?

Så hold dig ikke tilbage med at kontakte til studievejleder og brobygningskoordinator Simone Torp (sit@eamv.dk – 29698170) eller kommunikationsmedarbejder Annie Flydtkjær Bubel (afb@eamv.dk - 29378569).