Åbent hus i Herning

Arrangementet blev holdt igår

På EAMV åbner vi dørene op og byder velkommen til åbent hus, hvor du kan høre mere om vores videregående uddannelser samt møde vores undervisere og studerende.

Ønsker du at blive mere sikker i dit kommende studievalg? Eller har du behov for at få afklaret dine tvivlsspørgsmål? Så kom til åbent hus hos Erhvervsakademi MidtVest onsdag 21. februar fra 15.00-18.00

Her har du mulighed for at tale med undervisere og studerende fra følgende 12 uddannelser:

  • Byggekoordinator
  • Datamatiker 
  • Digital konceptudvikling  
  • El-installatør 
  • Finansbachelor 
  • Finansøkonom 
  • Innovation og entrepreneurship 
  • International handel og markedsføring 
  • Markedsføringsøkonom 
  • Multimediedesigner 
  • Produktionsteknolog 
  • VVS-installatør 
  • Efteruddannelse

Eftermiddagens program er frit, så du har mulighed for at styre din tid og ikke er afhængig af faste tidspunkter.

I tidsrummet 15.00-18.00 kan du besøge en af ovenstående uddannelser, tage en snak med studievejledningen eller SU-vejledningen, få en rundvisning af en studerende eller få lidt at spise og drikke i vores kantine.

Fra kl.16.30-18.00 er der mulighed for at se en studiebolig. Studieboligen ligger på Nørregade 9, 7400 Herning. Du/I skal blot gå derhen, når det passer ind i jeres program, så vil der stå en klar til at modtage jer. Dette foregår i samarbejde med boligselskabet Fruehøjgaard.

Program

  • Kl. 15.00: Velkomst til Åbent Hus
  • Kl. 15.30: Oplæg af studerende om studielivet- og miljøet på EAMV efterfulgt af en rundvisning
  • Kl. 17.00: Oplæg af studerende om studielivet- og miljøet på EAMV efterfulgt af en rundvisning
  • Kl. 18.00: Farvel og tak

 

Der vil løbende være mulighed for at hoppe med på en rundvisning, hvor vores studerende står klar til at vise dig undervisningslokalerne, Playground, grupperum, fredagsbaren osv. 

Praktisk 

Tidspunkt: Onsdag den 21. februar kl. 15:00-18:00. 

Sted: Gl. Landevej 2, 7400 Herning 

Parkering: Vi har gratis parkering lige udenfor akademiet. Se evt. denne parkeringsoversigt

Overvejer du efteruddannelse? 

Så se mere her: https://www.eamv.dk/aabent-hus-2024-herning-1

Åbent hus Herning 

Vidste du, at alle videregående uddannelser i Herning holder åbent hus samme dag, så du har mulighed for at komme rundt i byen og besøge flere steder, nu hvor du i forvejen har afsat tid til at blive mere afklaret omkring dit valg af uddannelse? Læs mere her (åbner ny side).