Få hjælp til at vælge uddannelse

At vælge uddannelse kan være svært. For du har mange forskellige muligheder.

Er du (også) i tvivl om, hvilken uddannelse du skal vælge? Hvilke områder synes du er spændende at lære mere om? Og hvad kan du se dig selv arbejde med i fremtiden?

Test dig selv ovenfor og få nogle bud på uddannelser, der kunne være noget for dig. Hvis du stadig er i tvivl, er du altid velkommen til at kontakte vores studievejleder, som kan hjælpe dig videre med dit valg.

Få personlig vejledning af vores studievejleder

Læs mere

 

EAMV er videregående uddannelser med nærvær og stor faglighed

Hvad er et erhvervsakademi?

På et erhvervsakademi kan du tage en videregående uddannelse, der gør dig klar til job - oftest i mindre eller mellemstore, private virksomheder.

Uddannelserne tager ofte 2 - 2,5 år og har altid et tæt samarbejde med det lokale erhvervsliv. Fx er du i praktik og laver flere projekter i en virksomhed.

15 uddannelser på EAMV

På EAMV kan du vælge mellem 15 uddannelser, der alle er projektorienterede, tæt på praksis og baseret på cases, individuelle opgaver og praktikophold.

Underviserne kommer fra det erhvervsliv, som de skal gøre dig klar til. De sætter en ære i at holde sig opdaterede på de nyeste tendenser inden for deres fagområde, så kvaliteten af undervisningen bliver aktuel og helt i top.

Her kender du din underviser

Med godt 700 studerende er EAMV landets mindste erhvervsakademi - heldigvis! 

For dig vil det sige, at du får masser af klasseundervisning, gruppearbejde og får en tæt relation til din underviser. Det er meget vigtigt for os, at du kan mærke, at du ikke bare er et nummer i rækken for os.


 

EAMV har uddannelser i 3 byer

Vores uddannelser er fordelt på afdelinger i Herning, Holstebro og Skjern.

Herning

EAMV's største afdeling med ca. 500 studerende på uddannelser inden for business og it samt det finansielle og tekniske område.

> Mød vores campus i Herning

Holstebro

Et campus med ca. 200 studerende inden for laboratorier, finans og service.

> Mød vores campus i Holstebro

Skjern

En stærkt lokalt forankret uddannelsesstation. Kom tæt på erhvervslivet i Skjern og omegn.

> Mød vores campus i Skjern

Som studerende er man vigtig

På EAMV mærker man passion og engagement fra underviserne og det er tydeligt, at man som studerende er vigtig for dem. Det er også tydeligt at mærke, at det ikke er et spørgsmål om "det kan jeg ikke" men om "hvordan gør jeg det".

Michelle, studerende på multimediedesigneruddannelsen

Springbræt til fremtiden

Jeg har valgt at studere på EAMV, fordi jeg ser det som et springbræt til fremtiden og til en karriere inden for forsikring. 

Det bedste ved at være studerende på EAMV er helt klart læringsmiljøet, sammenholdet og de fantastiske undervisere. Der er ikke to dage, der er ens på uddannelsen. 

Anette, studerende på finansøkonomuddannelsen

Suveræne til at lære fra sig

En af de bedste ting ved at læse datamatiker på EAMV er underviserne. De er altid engagerede, nemme at arbejde med og suveræne til at lære fra sig.

Jack, studerende på datamatikeruddannelsen