2-årig erhvervsakademiuddannelse
Her har vi samlet en række informationer, som du bør læse, inden du søger om optagelse på uddannelsen:
For at blive optaget på EL-installatøruddannelsen skal du opfylde uddannelsens adgangskrav:
Adgang via relevant uddannelse
Automatik- og procesuddannelsen (med specialer og trin 2)
Elektrikeruddannelsen (med specialer)
Elektronik- og svagstrømsuddannelsen
Ingen specifikke adgangskrav
Adgang med en udenlandsk eksamen
Du kan optages med en udenlandsk eksamen, hvis din uddannelse svarer til en dansk adgangsgivende eksamen. Vær opmærksom på, at dit udenlandske eksamensbevis skal oversættes til engelsk eller dansk og uploades sammen med en kopi af det originale eksamensbevis.
Vi anbefaler at du får din udenlandske uddannelse vurderet hos Uddannelses- og Forskningsministeriet. Læs mere her. Herefter kan vi – på basis af denne vurdering - tage stilling til, om du opfylder adgangskravene.
Uddannelsen har dansk som undervisningssprog, og du skal derfor have bestået Studieprøven, eller du skal kunne dokumentere tilstrækkelige danskkundskaber.
EL-installatøruddannelsen er ikke adgangsbegrænset. Der optages 0% via kvote 1 og 100% via kvote 2.
Du skal søge via kvote 2, når du har en erhvervsuddannelse, eller en udenlandsk eksamen, eller hvis du har en gymnasial eksamen og en erhvervsuddannelse.
Ansøgningsfristen i kvote 2 er 15. marts kl. 12.00.
Bemærk: Alle, der opfylder adgangskravene til el-uddannelsen, vil blive optaget på uddannelsen. Har du en af de uddannelser, der er nævnt under "Adgangskrav", har du derfor mulighed for at søge helt frem til 5. juli kl. 12.00 – uanset at du søger via kvote 2.
Du skal medsende dokumentation, der viser, at du opfylder adgangskravene, og for de aktiviteter, du i øvrigt har oplyst ansøgningen. Alle bilag skal uploades samtidig med din ansøgning på Optagelse.dk.
Hvis du ikke har afsluttet din adgangsgivende uddannelse, når du søger på Optagelse.dk, skal du medsende dokumentation for, at du er igang med uddannelsen (f.eks. grundforløbsbevis eller karakterudskrift). Når du modtager dit endelige bevis (svendebrev), skal du oploade det på Optagelse.dk hurtigst muligt - dog senest 5. juli, kl. 12.00.
Hvis du først modtager dit svendebrev efter 5. juli, skal du oploade det her inden studiestart.
Du søger om optagelse via www.optagelse.dk. Du skal bruge dit NemID, når du skal logge ind på Optagelse.dk. Der åbnes for adgang til indtastning af ansøgninger den 1. februar.
Du finder brugervejledningen til at søge på Optagelse.dk her.
Når du har underskrevet og godkendt din ansøgning på Optagelse.dk, vil du få en kvittering fra Optagelse.dk. Ansøgningen videresendes automatisk til Erhvervsakademi MidtVest.
Du vil kun høre fra os, hvis vi har spørgsmål til din ansøgning eller mangler dokumentation.
Opfylder du ikke adgangskravene, vil du få et afslag fra os, så snart vi har vurderet din ansøgning.
Du har mulighed for at søge om optagelse på baggrund af andre dokumenterede kvalifikationer end de fastsatte adgangskrav, hvis vi som uddannelsesinstitutionen har vurderet, at dine faglige kvalifikationer kan sidestilles med de fastsatte adgangskrav.
Manglende adgangsgivende uddannelse
Hvis du ikke har en adgangsgivende uddannelse, kan du blive optaget på et andet grundlag, hvis vi som uddannelsesinstitutionen vurderer, at du har faglige kvalifikationer, der kan sidestilles med de fastsatte adgangskrav.
Du kan blive vurderet, hvis du for eksempel:
Hvis du ønsker at få vurderet, om du kan optages på baggrund af andre dokumenterede kvalifikationer end de fastsatte adgangskrav, skal du kontakte studievejlederen. Studievejlederen vil sammen med en uddannelsesleder vurdere dine kompetencer ud fra de bilag, du ønsker at blive vurderet på.
Eksempler på bilag:
Manglende bestået specifikt fag
Hvis du mangler at bestå et specifikt adgangsgivende fag, fx matematik B, men du har bestået noget tilsvarende, kan det være muligt at opnå dispensation.
Bemærk at der ikke gives dispensation for manglende specifikke adgangsgivende fag på baggrund af erhvervserfaring.
Ansøgningsfrist
Du skal ansøge om at få dine muligheder, for at søge om optagelse på et andet grundlag end de fastsatte adgangskrav, vurderet senest den 1. maj.
Folketinget har den 20. februar 2020 vedtaget lov om at afskaffe begrænsning af dobbeltuddannelse (uddannelsesloftet) fra sommeroptaget 2020.
Det betyder, at uddannelsesloftet er fjernet for ansøgere, der søger optagelse i kvote 2 den 15. marts 2020, samt for ansøgere der søger optagelse i kvote 1 den 5. juli 2020.
Med ophævelsen af reglerne om begrænsning af dobbeltuddannelse genetableres den såkaldte kandidatregel, der var gældende før den 1. februar 2017. Kandidatreglen indebærer, at ansøgere, der har gennemført en kandidatuddannelse, kun kan optages på en ny videregående uddannelse, hvis der er ledige studiepladser.
Merit er en godskrivning af kvalifikationer. Det betyder, at hvis du får bevilget merit, får du godkendt et uddannelseselement fra en tidligere uddannelse, så det kan træde i stedet for et uddannelseselement på en ny uddannelse. Merit giver som udgangspunkt ikke mulighed for at få forkortet studietiden, da eksaminer og undervisning på erhvervsakademiuddannelse er tilrettelagt tværfagligt og projektorienteret.
Hvis du ønsker at få vurderet mulighed for merit skal du dokumentere:
Tidligere bestået uddannelseselementer skal dokumenteres ved eksamensbevis eller karaktermeddelelse, som er underskrevet og stemplet af uddannelsesinstitutionen.
Hvis du ønsker vejledning om merit, skal du kontakte studievejlederen.
Hvis du bliver optaget:
Hvis du bliver optaget på Erhvervsakademi MidtVest, vil du modtage et optagelsesbrev den 28. juli.
Ansøgere med dansk cpr-nr. får svar via e-boks. Alle andre får svar på mail.
Optagelsesbrevet er et tilbud om en studieplads, og du skal aktivt svare ”Ja tak” til den tilbudte studieplads, hvis du ønsker at starte på uddannelsen. Svarer du i stedet ”Nej tak”, vil pladsen blive tilbudt en anden ansøger. Detaljerne vedrørende dette vil fremgå af optagelsesbrevet.
Hvis du får afslag:
Hvis du ikke opfylder betingelserne for at blive optaget, sender vi dig et afslag, så snart vi har vurderet din ansøgning.
Hvis du ikke er blevet optaget på nogle af de uddannelser, som du har søgt - enten på Erhvervsakademi MidtVest eller på andre uddannelsesinstitutioner - vil du modtage et afslagsbrev den 28. juli fra Den Koordinerede Tilmelding (KOT). Her vil der også være oplysninger om, hvor der er ledige studiepladser.
Hold øje med vores hjemmeside fra den 28. juli, hvor vi annoncerer eventuelle ledige pladser.
Ønsker du rådgivning i forbindelse med et afslag, er du velkommen til at kontakte studievejlederen.
Der er studiestart for nye studerende mandag den 30. august 2021.
Har du har spørgsmål til optagelse, ansøgning eller andet, er du velkommen til at kontakte vores optagelsesteam på mail studieadm@eamv.dk.
For at blive optaget på en af Erhvervsakademi MidtVest’s uddannelser med en udenlandsk eksamen er der både faglige adgangskrav og sproglige adgangskrav, som skal være opfyldt.
Faglige adgangskrav
Du kan søge om optagelse med en udenlandsk eksamen, hvis din uddannelse som minimum kan sidestilles med en dansk adgangsgivende eksamen.
Du kan undersøge, om din udenlandske uddannelse er adgangsgivende til videregående uddannelse i Danmark, ved at slå den op i Eksamenshåndbogen.
Eksamenshåndbogen: https://ufm.dk/uddannelse/anerkendelse-og-dokumentation/find-vurderinger/eksamenshaandbogen/lande-og-eksaminer
Vi anbefaler, at du får din udenlandske uddannelse vurderet hos Uddannelses- og Forskningsministeriet. Herefter kan vi – med udgangspunkt i denne vurdering - tage stilling til, hvorvidt du opfylder adgangskravene.
Vurdering og anerkendelse af udenlandsk uddannelse hos Uddannelses- og Forskningsministeriet: https://ufm.dk/uddannelse/anerkendelse-og-dokumentation/guide-til-anerkendelse
Vær opmærksom på, at dit udenlandske eksamensbevis skal oversættes til engelsk eller dansk og uploades sammen med en kopi af det originale eksamensbevis.
Sproglige adgangskrav
Alle uddannelser på Erhvervsakademi MidtVest har dansk som undervisningssprog. Det vil sige, at alt undervisning, gruppearbejde, skriftlige afleveringer og eksaminer foregår på dansk.
For at kunne optages på en uddannelse skal du derfor have bestået Studieprøven, dansk A-niveau eller på anden vis kunne dokumentere tilstrækkelige danskkundskaber.
Dokumentation der skal uploades sammen med din ansøgning
Når du søger om optagelse hos Erhvervsakademi MidtVest på baggrund af en udenlandsk uddannelse, skal du huske at uploade følgende dokumentation:
Ansøgningsfrist
Hvis du søger om optagelse med en udenlandsk eksamen, skal du søge via Kvote 2. Det betyder, at du kan søge fra den 1. februar og til senest den 15. marts kl. 12:00. Du søger om optagelse gennem hjemmesiden: www.optagelse.dk.
Before you read the guide below, please note that Erhvervsakademi MidtVest only offers programmes taught in Danish.
Apply for admission on the basis of your foreign qualification
If you have a foreign qualification and wish to apply for admission to one of the study programmes at Erhvervsakademi MidtVest, you must fulfil the specific entry requirements as well as the language entry requirements that apply to the individual study programme.
Specific entry requirements
You can apply for admission with your foreign qualification if you have passed an education on a level with Danish entry requirements.
To find out whether your foreign qualification satisfies the requirements for entry to higher education in Denmark please consult the Examination Handbook at:
You are advised to contact the Danish Agency for Science and Higher Education and let the Agency assess the level of your foreign qualifications. Based on the Agency’s assessment we can evaluate whether you fulfil the entry requirements.
Please visit the Agency’s website at: https://ufm.dk/uddannelse/anerkendelse-og-dokumentation/guide-til-anerkendelse
Here you can read more about assessment and recognition of your foreign qualifications for admission to higher education in Denmark.
Please notice that you need to translate your foreign certificates into English or Danish and to upload them together with a certified copy of your original certificates.
Language requirements
Erhvervsakademi MidtVest only offers study programmes that are taught in Danish. This means that lessons, group work, written assignments and examinations are in Danish.
For admission to a study programme you need to pass the Study Test in Danish as a Foreign Language, Danish A level or present proof of equivalent Danish proficiency.
Application for admission
When you apply for admission based on your foreign qualification to study programmes at Erhvervsakademi MidtVest, you must remember to upload the following documentation:
The deadline for your application
If you apply for admission on the basis of your foreign qualification, you need to apply in quota 2. This means that you can apply from 1st of February. The deadline for your application is 15th of March, 12 noon (CET). All applicants must apply for admission at www.optagelse.dk