Vi samarbejder hvert år med en lang række virksomheder og andre videninstitutioner inden for fødevarebranchen om en lang række større projekter, se eksempler på forskellige typer af projekter nedenfor:
I 2017 var titlen ”Kryb og Kravl på middagsbordet”. Det helt overordnede tema for 2017s forskningens døgn var bæredygtighed og hvordan vi kan sikre mad og energi til verdens befolkning i fremtiden. Formålet med dette meget store og komplekse emne var at fokusere på anvendelse af alternative råvarer, som insekter, til maden. Men vi kiggede også på bæredygtighed mere bredt og så på, hvordan vi kan lave en energimæssig bæredygtig fødevareproduktion og hvordan bæredygtige fødevarer også kan blive en sund forretning.
Det betyder, at vi kom ind på emner som fødevaretrends, produktion og anvendelse af insekter samt ikke mindst, hvordan man påvirker brugeradfærd i forhold til nye og meget anderledes fødevarer. Det var en dag, hvor forskerne, iværksætter, gourmetkokke og producenter mødtes og lavede fremtidige alliancer. Det var også en dag, hvor vores studerende både var tilhører og udøvere. 15 af vores studerende var med i talentforløb i forbindelse med forskningens døgn. 250 gæster, ansatte og studerende fik en anderledes og for mange en grænseoverskridende oplevelse med gourmetmad og oplæg tilsat/krydret med insekter.
Projektet er lavet i samarbejde med:
EAMV er med igen til Forskningens døgn 2018, som altid er i uge 17.
Som fødevarevirksomhed vil det være oplagt, at du samarbejder med fødevareteknolog-, fiskeriteknolog- eller laborantstuderende i talentforløb. Du kan få 2-3 studerende til at løse en konkret opgave for dig i deres fritid under vejledning af en underviser. Det kan typisk være et stykke analysearbejde eller gennemførelse af forsøg.
Gennem samarbejdet kan du få sat turbo på den gode ide eller en konkret udfordring i dagligdagen, som du mangler ressourcer til at få løst. Din pris for dette samarbejde er studieløn til de studerende samt materialeomkostninger.