6. april 2018
I en undersøgelse foretaget af Mikonomi.dk, hvori de 10 mest søgte uddannelsers attraktivitet undersøges, scorer markedsføringsøkonomuddannelsen høje point i mange af de udvalgte kriterier. Med en høj godkendelsesprocent, lav adgangskoefficient, et stort tilskud fra staten og en lav bruttoledighed efter endt uddannelse, placerer markedsføringsøkonomuddannelsen sig på en flot 4. plads.
Markedsføringsøkonomuddannelsen er gennem tiden blevet mere og mere populær. Sidste år fik uddannelsen 2.407 ansøgere og lå derved i top 10 over de mest søgte uddannelser i 2017. Med uddannelsens brede viden indenfor emner som markedsføring, kommunikation og økonomi, giver markedsføringsøkonomuddannelsen gode jobmuligheder efterfølgende.
Gode jobmuligheder efter endt uddannelse
Langt de fleste nyuddannede markedsføringsøkonomer kan se frem til et fuldtidsjob kort tid efter endt uddannelse. Fra Erhvervsakademi MidtVest er hele 86% af de færdiguddannede markedsføringsøkonomer i beskæftigelse efter at have afsluttet uddannelsen.
Dette tal skyldes højst sandsynligt den obligatoriske virksomhedspraktik, som de studerende skal igennem på 4. og sidste semester, hvor de lærer at koble teori med praksis. Hele 31% af de studerende hos Erhvervsakademi MidtVest fortæller, at de efterfølgende fik job hos deres tidligere praktiksted.
Med dette fuldtidsarbejde kommer ligeså en fuldtidsløn, der selvsagt en er del højere end SU’en. Gennemsnitslønnen hos markedsføringsøkonomer, som er uddannede fra Erhvervsakademi MidtVest, ligger på 22.700 kr. om måneden.
Læs mere om markedsføringsuddannelsen
Vil du læse til markedsføringsøkonom?
Ønsker du at læse til markedsføringsøkonom, er chancerne for at komme ind på uddannelsen ligeså relativt høje. På Erhvervsakademi MidtVest blev alle, der søgte ind på uddannelsen i 2017, optaget, og derved er der heller ingen tårnhøj adgangskoefficient, som der er på mange andre uddannelser.
Ønsker du at blive klogere på markedsføringsøkonomuddannelsen, kan du læse mere om undersøgelsen her.
Markedsføringsøkonomuddannelsen indtager 4. pladsen i større undersøgelse af de mest søgte uddannelser
/Default.aspx?ID=3280&newsid=202&Action=1&M=NewsV2&PID=16304