Akademiuddannelsen i Kommunikation og formidling består af to obligatoriske moduler og et antal valgfrie moduler. Uddannelsen afsluttes med et afgangsprojekt.
Du kan vælge at specialisere dig inden for studieretningen Fundraising. På den måde kan du tone din uddannelse i retning af en ønsket jobfunktion. Vælger du Fundraising som studieretning, er der to retningsspecifikke moduler mere at følge. Dem kan du læse mere om i fagoversigten herunder.
Akademiuddannelsen i Kommunikation & Formidling består af 60 ECTS og er bygget op af obligatoriske og valgfrie fag samt et afgangsprojekt. Du kan vælge kun at læse et eller flere enkeltstående fag.
Fagene kan du læse mere om herunder.
Kommunikation foregår alle steder, faktisk er det svært at undgå at kommunikere. Selv hvis du står helt stille og holder din mund, kommunikerer du... Og når vi nu konstant kommunikerer verbalt, nonverbalt, skriftligt, visuelt og digitalt, ja, hvorfor kan det så nogle gange være så svært og gå så galt?
Med kurset stiller vi skarpt på netop det spørgsmål. Med udgangspunkt i praksisnære eksempler fra dit og dine medstuderendes arbejdsliv skal vi arbejde med, hvordan du bliver skarpere på din personlige kommunikation samt styrker dine evner til at kommunikere et klart budskab både verbalt og skriftligt.
Du bliver kvalificeret til at kunne deltage professionelt i analyse, planlægning og gennemførelse af organisationens større kommunikations- og formidlingsløsninger på det strategiske niveau.
Du opnår teoretisk og praktisk viden om fundraising, der gør dig i stand til at anvende centrale metoder og værktøjer i fundraisingarbejdet som f.eks. informationsindsamling, opbygning af diverse kampagner, indtægtsskabende aktiviteter, relationsarbejde, donor- og sponsorkommunikation m.m.
Du bliver kvalificeret til professionelt at forestå og tage del i anvendelsen af teknologi i virksomhedens interne og eksterne online kommunikation. Det sker via undervisning i online kommunikationsstrategi og –modeller, formidlingsværktøjer til content samt værktøjer til søgeoptimering af content.
Du bliver kvalificeret til professionelt at forestå hvad godt indhold er, hvilken form for Content der løfter salget, og hvordan det giver mening at arbejde strategisk med Content i en given virksomhed. Desuden vil du komme til at arbejde med konkrete værktøjer indenfor følgende emner;
Hvad sammenhængen mellem SEO og Content er, samt hvordan du helt konkret udnytter det til at gøre din virksomhed mere synlig online.
Value proposition og hvordan du for alvor kommer til at forstå den værdi, du giver dine kunder.
Hvordan du opererer med Content på btb og btc markeder.
Hvordan du bedst muligt udnytter diverse digitale platforme.
Hvorfor du bør fokusere på at øge størrelsen på dit marked fremfor at øge dit brands markedsandel,
og hvordan Content kan hjælpe dig med dette
Du bliver kvalificeret til selvstændigt og professionelt at varetage kommunikation på sociale medier.
Du lærer at planlægge og gennemføre en præsentation på selvstændig og professionel vis. Det gælder såvel individ- som gruppepræsentation. Målet er at skabe personlige præsentationer med gennemslagskraft i forskellig kontekst.
Få kompetencerne til selvstændigt og professionelt at kunne analysere, planlægge og forestå organisationens kommunikation til/med/via presse og medier med henblik på at varetage organisationens forskellige strategiske mål.
Du lærer om relevante begreber, modeller og metoder inden for skriftlig kommunikation, så du bliver i stand til at understøtte organisationens marketingindsats gennem den skriftlige kommunikation. Du lærer bl.a. at spotte den gode historie og videreformidle den skriftligt, så den passer til den relevante målgruppe.
Du kvalificerer dig til at vurdere, udvælge og producere indhold til udvalgte digitale medier, der understøtter en virksomheds strategiske kommunikation. Og du bliver i stand til at deltage i sammenhænge, hvor der produceres indhold til digitale medier.
Du bliver i stand til at vurdere og udvælge de rette metoder til at understøtte en virksomheds visuelle kommunikation samt anvende visuel kommunikation til at formidle en virksomheds budskab.
Afgangsprojektet er din mulighed for at fordybe dig i et selvvalgt emne med relevans for din nuværende eller fremtidige jobsituation, som du brænder særligt for.
Du bestemmer selv, hvilket emne du skriver om i dit afgangsprojekt. Emnet skal dog falde inden for din fagprofil eller inden for de fagmoduler, du har arbejdet med i løbet af din uddannelse.
I dit afgangsprojekt bliver du vurderet efter din evne til at:
Formulere og afgrænse problemstilling
Vurdere og vælge relevant metode
Anvende den valgte metode i en praksisnær problemløsning
Præsentere problemstillingen, teori- og metodevalget, problemløsningen og konklusionen i rapportform
Præsentere og underbygge rapporten i mundtlig form
Vær opmærksom på, at EAMV ikke udbyder samtlige moduler.
Vi er dog behjælpelige med at hjælpe dig med at finde et andet erhvervsakademi i landet, hvis du ønsker at læse et modul, vi ikke udbyder.
Se www.UG.dk for mere information.
Før du går til eksamen, er det vigtigt, at du læser eksamensreglerne for din uddannelse.
Du kan se eksamensreglementet for fuldtids- og deltidsuddannelser
På EAMV scanner vi alle afleverede opgaver, som afleveres i WISEflow, i anti-plagiatsystemet URKUND. Det gør vi for at sikre, at eksamensopgaver, som afleveres til bedømmelse i WISEflow, er selvstændigt udarbejdet materiale og at samme materiale ikke indgår i flere bedømmelser.
Alle eksamener på Erhvervsakademi MidtVest foregår digitalt – både mundtlige og skriftlige. Derfor er det nødvendigt, at du som studerende har rådighed over en funktionsdygtig computer.
Nedenfor finder du links til tidligere studieordninger: