Videregåendeuddannelser > Om EAMV > EAM/Internationalt

Internationalt samarbejde

Erhvervsakademiet har gennem en række år opbygget et internationalt netværk bestående af udenlandske uddannelsesinstitutioner, virksomheder samt regionale og centrale myndigheder. Disse udgør rygraden i de forskellige internationale aktiviteter, som omfatter:

  • Studierelaterede virksomhedsophold
  • Studierelaterede udvekslingsprogrammer
  • Udviklingsprojekter

Studierelaterede virksomhedsophold

Som en integreret del af uddannelserne tilbyder Erhvervsakademi MidtVest studieophold i udlandet i danskejede eller andre internationale virksomheder. Opholdet har normalt en varighed på to måneder og omfatter aktiviteter, der er omfattet af uddannelsernes overordnede formål og mål.

De studerende har gennem årene været på studieophold i Sydamerika, USA, Sydafrika, Japan, Kina, Ukraine samt de fleste vest - og østeuropæiske lande.

Studieopholdene har normalt været forstudiet eller det empiriske grundlag til det afsluttende eksamensprojekt, og de munder ofte ud i mere innovative eksamensprojekter. Mange studerende vælger derfor et længere udlandsophold, f.eks. 3-5 måneder.

Studierelaterede udvekslingsprogrammer

Erhvervsakademi MidtVest kan godkende, at gennemførte uddannelseselementer fra en udenlandsk videregående uddannelse træder i stedet for uddannelseselementer, der er omfattet af akademiets uddannelser.

Studerende kan søge økonomisk støtte gennem EU-udviklingsprogrammer.

Udviklingsprojekter

Erhvervsakademi MidtVest har deltaget som projektansvarlig eller partner i forskellige internationale EU-finansierede udviklingsprogrammer. Disse udviklingsaktiviteter har givet akademiet et stort internationalt netværk og bidraget til akademiets internationale profil.






Service/Adresseopl.:

Gl. Landevej 2
7400 Herning
Tlf. +45 9627 5700
Fax +45 9627 5799
E-mail:

Åbningstid:
man og ons kl. 07:45-15:00
tirs og tors kl. 07:45-16:00 fredag kl. 07:45-13.00


Valdemar Poulsens vej 4
7500 Holstebro
Tlf. +45 9627 5700
FAX +45 9627 5798
E-mail:

Åbningstid:
man - tors kl. 08:30-14:00
fredag kl. 08:30-13:00