Tilmeld dig her:

I faget salg og indkøb arbejdes med alle de forretningsmæssige aspekter i at få fremskaffet de nødvendige materialer og tjenesteydelser til tiden, i rigtig kvalitet og til den rigtige pris. Vi arbejder endvidere med alle de forhold, som er nødvendige for at udvælge leverandører og indgå de rigtige aftaler med dem. Dokumentation er en vigtig del af et velspecificeret indkøb.
På salgssiden anvendes metoder til at analysere markeder og kundegrupper og til at fastlægge salgsmetoder og salgskanaler, så virksomhedens afsætningsmuligheder kan fastlægges. Samtidig arbejdes med den nødvendige produktdokumentation, for at et produkt kan sælges. Især mindre virksomheder ser et stigende behov for medarbejdere, som har den tekniske baggrund, men som samtidig har god forståelse for de mekanismer, der virker inden for indkøb og salg.