Inden du starter på uddannelsen, har du kun brug for at anskaffe dig en bærbar computer. Når du er startet på uddannelsen, vil du i løbet af de første dage få udleveret en bogliste, hvoraf det fremgår, hvilke bøger du skal købe til det følgende semester.
Der vil være mulighed for at købe de pågældende bøger hos Birk Studieboghandel med 10 % rabat. Der er også muligheder for at købe nyt og brugt på nettet, se f.eks. www.pensum.dk. Vær opmærksom på, at du køber den rigtige udgave af bogen jf. boglisten.
Ligeledes vil underviserne rådgive dig omkring køb af software (eksempelvis Adobes Creative Suite programmer), når du starter på uddannelsen.
Brug dit studiekort og få rabat, når du køber bøger mm. Læs mere om studiekort her