Du skal på 4. semester i praktik i en virksomhed i Danmark eller i udlandet. I dit praktikforløb har du mulighed for at afprøve nogle af de ting, du har lært i løbet af de tre første semestre. Du får gennem dit praktikophold også indsigt i de krav og forventninger, virksomhederne har til finansøkonomens viden, færdigheder og holdninger til arbejdet. I din praktikperiode er du tilknyttet en praktikvejleder fra uddannelsen og en kontaktperson for virksomheden.
Hvor kan du komme i praktik?
Du skal inden 4. semester selv finde et praktiksted, hvor du har lyst til at være i 12 uger. Underviserne på uddannelsen vil selvfølgelig være behjælpelige med sparring vedr. ansøgning, forslag til steder osv. Det vigtigste er, at du finder et sted, hvor du kan lide at være, og hvor du får lov til at udføre nogle opgaver, der knytter sig til det emne, som du gerne vil specialisere dig inden for.
Interviews med tidligere studerende
Læs, hvad de studerende udtaler om deres praktikophold: