Eksamen og prøver er tilrettelagt efter følgende regelgrundlag:
"Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser under Undervisningsministeriet", bekendtgørelse nr. 356 af 19. maj 2005.
"Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse", bekendtgørelse nr. 513 af
22. juni 1995 som angiver bedømmelsesgrundlag og bedømmelsesmetode for prøvers og eksaminers vedkommende.
"Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelsen (AK) inden for finansområdet", bekendtgørelse nr. 644 af 30. juni 2000.
I øvrigt henvises til Retsinformation på
www.retsinfo.dk, der til enhver tid indeholder de seneste versioner af love og bekendtgørelser på området.
Hver studerende skal aflægge 5 prøver, hvoraf de 4, inkl. det afsluttende eksamensprojekt, er eksterne prøver, og 1 er en intern prøve. Samtlige prøver skal bestås med minimum karakteren 2.
Bundne forudsætninger i studieforløbet
Bundne forudsætninger er kvalitative og kvantitative krav til den studerende om godkendelse af nærmere bestemte relevante studieaktiviteter. Eksempler på bundne forudsætninger kan være obligatorisk deltagelse i undervisning, afslutning af temaer, temaprojekter, opponentarbejde, fremlæggelser, aflevering af opgaver e.l., hvor præstationen skal godkendes af faglærerne. Der gives ikke nødvendigvis en karakter efter 7-trinsskalaen.
Bundne forudsætninger betragtes ikke som prøver eller eksamen, men som en del af læreprocessen, der dokumenterer, at den studerende er studieaktiv. Bundne forudsætninger skal ses som en afslutning på hvert enkelt tema i uddannelsesforløbet.
For at kunne indstille sig til interne og eksterne prøver i de enkelte semestre skal den stude- rende have fået godkendt de respektive semestres bundne forudsætninger.
Beskrivelse af 1. eksterne prøve
Prøven afholdes ved udgangen af 2. semester og har form som en 6- timers skriftlig prøve. Prøven skal dokumentere den studerendes evne til at anvende den indlærte viden fra 1. og 2. semester.
Prøven kombinerer væsentlige områder af 1. års undervisning samt teori fra flere af temaerne.
Der gives én karakter efter 7-trins-skalaen.
Beskrivelse af den interne prøve: Prøve i privatkunderådgivning
Prøven afholdes ved udgangen af 2. semester og har form som en individuel mundtlig prøve med 2 timers forberedelse, og er udformet som et rollespil efterfulgt af en eksamination.
Prøven tager udgangspunkt i temaerne 1 til 5.
1. del af eksamen, rollespillet, er en rådgivningssituation, hvorunder den studerende (rådgiver) præsenterer et finansielt produkt for eksaminator (kunden). Udgangspunktet for rollespillet er et oplæg, som den studerende har fået udleveret før den 2 timer lange forberedelsestid.
2. del af eksamen foregår som en samtale over udvalgte faglige emner med relevans for oplægget.
Der gives én samlet karakter efter 7-trins-skalaen.
Bedømmelse: 1 samlet karakter.
Beskrivelse af fællesdelsprøven
Prøven afholdes ved udgangen af 3. semester og har form som en 30 minutters mundtlig prøve.
Prøven skal dokumentere den studerendes evne til anvendelse af den indlærte teori, skriftlig og mundtlig fremstilling, samt evne til at arbejde tværfagligt og helhedsorienteret.
Et caseoplæg udleveres til den enkelte studerende på førstedagen af projektforløbet. Caseoplægget må diskuteres blandt studerende, men Akademiet eller underviserne besvarer ikke spørgsmål vedrørende materialet.
Caset tager udgangspunkt i uddannelsens obligatoriske del, og problemstillingen i casematerialet skal bredt dække målene for temaerne på den obligatoriske del af uddannelsen.
7 dage efter udlevering af caseoplægget afleveres besvarelsen. Omfanget forventes at være 15 sider inklusiv figurer og grafer og eksklusiv bilag.
Projektet forsvares herefter mundtligt over for en eksaminator og en censor. Anvendelse af IT skal integreres i besvarelsen og indgår i bedømmelsen.
Der gives én samlet karakter efter 7-trins-skalaen for den skriftlige (vægt: 40%) og den mundtlige (vægt:60%) del. Den studerende får kun oplysning om den samlede karakter.
Beskrivelse af prøven i specialeforløbet
Prøven afholdes midt i 4. semester. Prøven tager udgangspunkt i specialeforløbet. Den har form som et mundtligt forsvar, der afvikles på baggrund af en synopsis udarbejdet af den studerende under specialeforløbet.
Der gives én samlet karakter for den skriftlige (vægt: 50%) og den mundtlige (vægt: 50%) del. Den studerende får kun oplysning om den samlede karakter.
Beskrivelse af prøven i det afsluttende eksamensprojekt
Prøven afholdes ved udgangen af 4. semester, og den har form som 1 times mundtligt forsvar.
Den studerende skal i det afsluttende eksamensprojekt dokumentere evne til på et metodisk grundlag at kunne bearbejde en kompleks problemstilling i relation til en konkret opgave inden for finansområdet.
Projektet skal tage udgangspunkt i centrale problemstillinger i uddannelsen og kan indeholde elementer fra specialiseringen.
Virksomhedstilknytning og/eller praktik eller udlandsophold skal indgå i forbindelse med projektet.
Emnet for det afsluttende eksamensprojekt formuleres af den studerende i samråd med Erhvervsakademi MidtVest og normalt i samarbejde med en virksomhed. Erhvervsakademi MidtVest skal godkende opgavens formulering.
Det afsluttende eksamensprojekt udarbejdes individuelt eller i grupper på to til tre studerende.
Der gives én samlet karakter for den skriftlige (vægt: 70%) og den mundtlige (vægt: 30%) del. Den studerende får kun oplysning om den samlede karakter.
Tilbage