Undervisningsmaterialer
Inden du starter på uddannelsen, har du kun brug for at anskaffe dig en bærbar computer. Det er vigtigt, at den kan trække de tegneprogrammer, du kommer til at anvende på uddannelsen, så rådfør dig med underviserne på uddannelsen, inden du går ud og køber en ny.
Når du er startet på uddannelsen, vil du i løbet af de første dage få udleveret en bogliste, hvoraf det fremgår, hvilke bøger du skal købe til det følgende semester. Udgifter til dette vil ca. beløbe sig til 5000 kr. det første semester og 1000-1500 kr. for de efterfølgende semestre.
Der er også mulighed for at købe nyt og brugt på nettet, se f.eks. www.pensum.dk. Vær dog altid opmærksom på, at det er den rigtige bogudgave, du køber.
Brug dit studiekort og få rabat, når du køber bøger mm. Læs mere om studiekort her.