To retninger: Indkøb eller Transport
For at imødekomme bredden inden for transport- og logistikstillinger er uddannelsen i international transport og logistik opdelt i to retninger: Indkøb og Transport. For begge retninger er faget Logistik (Supply Chain Management) obligatorisk. Hvilket andet obligatorisk fag, du skal tage, afhænger af, hvilken retning du vælger.
De to retninger af videreuddannelsen i international transport og logistik er kompetencegivende på samme niveau. Er du i tvivl om, hvilken retning der er den rette for netop dig, kan du kontakte dit lokale uddannelsessted og høre nærmere.
Uddannelsens opbygning
Efteruddannelsen i international transport og logistik består af det obligatoriske fag Logistik (Supply Chain Management) og tre valgfag. Vælger du retningen Indkøb, anbefales det, at du vælger faget Indkøb, mens du på retningen Transport anbefales at tage faget Transport og transportjura. Derudover skal du vælge to valgfrie fag. Du kan frit vælge mellem alle merkantile og tekniske fag, dog skal mindst et af fagene være fra det merkantile område . Akademiuddannelsen afsluttes med et specialeforløb og et afgangsprojekt.
Alle uddannelsens fag fungerer som enkeltstående kurser i international transport og logistik og giver dig samlet specialviden om området.
Sammen med to års erhvervserfaring svarer en akademiuddannelse til en kort videregående uddannelse (120 ECTS-point).