Alle fag på uddannelsen fungerer som selvstændige kurser, så i princippet kan du sammensætte uddannelsen helt efter lyst. Men det er en fordel, hvis du på forhånd har gjort dig nogle tanker om, hvad du helt præcist vil opnå med uddannelsen, og hvilke fag, du har brug for, for at nå dit mål. Det kan være, du sidder i et job, hvor du har brug for at opkvalificere dig inden for et bestemt område, eller at du ønsker at supplere din nuværende uddannelse med relevant videreuddannelse. Hvis du undervejs i din akademiuddannelse uden profil finder ud af, at du alligevel gerne vil have en efteruddannelse med profil, er det altid en mulighed.
Uddannelsens opbygning
Akademiuddannelsen består af fire valgfrie fag og derefter et specialeforløb og et afgangsprojekt. Du kan også vælge at afslutte uddannelsen efter fire fag med en teknonom, som skal indeholde fire tekniske fag eller tre tekniske fag og et fag fra andet område. Eller du kan afslutte med en merkonom skal indeholde fire merkantile fag eller tre merkantile og et fag fra et andet område.
Sammen med to års erhvervserfaring svarer en akademiuddannelse til en kort videregående uddannelse (120 ECTS-point).
Læs mere om fag
her