- Forside - Erhvervsakademi MidtVest - Herning og Holstebro
- Uddannelser
- Studieliv
- For virksomheder
- Nyheder
- Om EAMV
Nærvær – plads til den enkelte
Nogle gange kan man blive anonym og forsvinde i mængden, når man går på en uddannelse med mange studerende, men Erhvervsakademi Midtvest er en mindre uddannelsesinstitution, og derfor kommer du til at kende folk på en anden måde. Du bliver en del af et professionelt fællesskab. Du får samtidig mere tid med din underviser, og han/hun ved, hvem du er og kender dit navn. Der er plads til dig som individ – også i undervisningstimerne – og derfor får du virkelig lært noget, mens du er på studiet.
Kreativ undervisning
Erhvervsakademi Midtvests store udbud af uddannelser giver et spændende studiemiljø med mange fagligt forskellige studerende. Vores uddannelser er projektorienterede, tæt på praksis og baseret på cases, individuelle opgaver og praktikophold. Denne undervisningsform betyder, at du under din uddannelse får afprøvet din viden i praksis. Du kan arbejde projektorienteret, identificere din egen og andres roller, opgaver og ansvar i forhold til en projektgruppe samt videndele og anvende kreative problemløsningsmetoder.
Udvikling udvikling udvikling
På akademiet vil du møde undervisere, som kontinuerligt holder sig ajour med de krav, som erhvervslivet stiller til kommende medarbejdere. Vi lægger stor vægt på at efteruddanne os som undervisere og holde tæt kontakt med private og offentlige virksomheder. På denne måde sikrer vi os, at vi kan tilbyde dig den bedste uddannelse, der kvalificerer dig til at løse de opgaver, som virksomheder står overfor i dag og i fremtiden. Det betyder også, at du igennem din uddannelse vil opleve, at din personlige udvikling er central. Vi har fokus på eksempelvis den særlige måde hvorpå du indgår i gruppesamarbejde, din måde at præsentere emner på, eller de teknikker du anvender til at tilegne dig ny viden.