Pædagogisk værdigrundlag

Erhvervsakademi MidtVest har til formål at dække behovet for kortere videregående uddannelser (KVU) inden for de tekniske, merkantile, informationsteknologiske og økonomiske fagområder samt tilsvarende områder inden for videregående voksenuddannelser (VVU).

Fælles for uddannelserne ved akademiet er, at de er anvendelsesorienterede, dvs. der er et tæt samspil mellem Erhvervsakademi MidtVest og regionens erhvervsliv.

Der lægges i undervisningen endvidere vægt på at integrere udviklingen af faglige og personlige kvalifikationer hos de studerende, dvs. at fagligheden primært tilegnes gennem pædagogiske arbejdsformer, som udvikler og understøtter personlige kvalifikationer som selvstændighed, initiativ, kritisk sans, kreativitet og samarbejdsevne.

I undervisningen indgår der derfor casebehandling, projektarbejde samt praktikophold f. eks. i forbindelse med udarbejdelse af det afsluttende hovedprojekt. Dette er med til at sikre en personlig udvikling, faglig fordybelse og forbindelsen mellem teori og praksis.

Der lægges desuden stor vægt på, at den studerende selvstændigt kan opsøge, vurdere og anvende information. Det er metodemæssige kundskaber, som er helt grundlæggende for, at den studerende kan tilegne sig nye kvalifikationer som led i en livslang læring og udvikling.

Kortere videregående erhvervsuddannelser (EAU)

- se mere under hver enkelt uddannelse.

Videregående voksenuddannelser (AU = Akademiuddannelser)
Etableringen af et nyt voksenuddannelsessystem i august 2000 og en forventet større efterspørgsel efter medarbejdere med en akademiuddannelse for voksne stiller særlige krav om et læringsmiljø, der ligner det arbejdsmiljø, der findes i fremtidens erhvervsvirksomheder.

Tilbage

 
  • Find os også på:
  • facebook
  • Twitter
  • Youtube
Erhvervsakademi Midtvest
Vestjysk Marketing logo