Kompetenceudvikling på Erhvervsakademi MidtVest
Sidst ajourført: 11-11-2011
Erhvervsakademi MidtVests kompetenceudviklingspolitik skal ses i sammenhæng med skolens strategiske målsætninger og akademiets samlede personalepolitik.
Formålet med Erhvervsakademi MidtVests kompetenceudviklingspolitik er at sikre, at medarbejderne har de kvalifikationer og kompetencer der gør, at medarbejderne til enhver tid lever op til de krav og berettigede forventninger, det omgivende samfund, akademiet og den enkelte medarbejder måtte have.
Kompetenceudviklingen skal således være med til at understøtte den enkelte medarbejders faglige såvel som personlige udvikling.
Målet for kompetenceudviklingen er, at der er størst mulig overensstemmelse mellem henholdsvis akademiets, afdelingernes, og medarbejderens målsætninger og de tilsvarende kompetenceprofiler. Dette sikres blandt andet ved de årlige medarbejderudviklingssamtaler samt den årlige evaluering af både afdelingens og skolens samlede indsats for kompetenceudvikling.
Den systematiske kompetenceudvikling består i, at man på baggrund af skolens overordnede målsætninger drøfter og fastlægger afdelingernes målsætninger for det kommende år. Afdelingens samlede aktuelle kompetenceprofil holdes op imod den kommende kompetenceprofil.
Differensen mellem den aktuelle og den kommende kompetenceprofil danner således grundlag for afdelingens kompetenceudvikling. I afdelingen har man en fælles drøftelse af hvilke medarbejdere, der har ønske og behov for deltagelse i denne kompetenceudvikling.
Den efterfølgende individuelle medarbejderudviklingssamtale indbefatter drøftelse samt fastsættelse af såvel de fælles aftalte udviklingsmål som de mere personlige udviklingsmål. Disse personlige udviklingsmål kan således indeholde mål, der ligger ud over de mere snævre afdelingsbestemte mål.
Systematisk kompetenceudvikling/opfølgning
Erhvervsakademi MidtVest afholder GRUS samtaler med de enkelte uddannelsesteams og MUS samtaler med hver enkelt medarbejder, og på baggrund af disse samtaler bliver der aftalt nogle indsatsområder, som skal styrkes/udvikles i det kommende år.
Indsatsområde
For fortsat og kontinuerligt at blive bedre til at arbejde strategisk med kompetenceudvikling samt at kunne leve op til akademiets nye kompetenceudviklingspolitik har Erhvervsakademi MidtVest etableret et udviklingsteam, der målrettet skal arbejde med vidensarbejdet. Der udvikles bl.a en biblioteksdatabase, et kompentenceregnskab og en kompetencedatabase for at effektiv udnyttelse af akademiets kompetencer og sikre en tværfaglig tilgang på tværs af uddannelserne
Tiltagene skal være med til at give et bedre overblik over medarbejdernes og akademiets samlede kompetenceprofil samt at synliggøre udviklingsmulighederne for både den enkelte medarbejder og organisationen som et samlet hele.
Kompetenceprofilerne sammenholdes med Erhvervsakademi MidtVests mål og strategier i tilfælde kompetencegabet, vil der blive udarbejdet en handlingsplan for medarbejderne jf. Erhvervsakademi MidtVests strategier.
Tilbage